Bundgaardsminde

 

Bundgaardsminde

Arkiv

 

Pga. alle billederne på siden, vil det tage sin tid at downloade den.

 

6. august 2006

Høsten startede hos os idag.

 

19. juni 2006

I dag har vi haft det værste haglvejr i mands minde. Det varede ikke længere end 3 min, men gjorde en del skade. Lyspladerne i maskinhuset i gennemhullet og der er kommet en del haglskader i kornet.

 

 

 

 

 

6. juni 2006

Nu er gyllekøreselen færdig. I år har vi delt gyllevogn med Klovborg og har fået Fristrup Maskinstation til at køre resten - det er så dejligt nemt!

 

21. maj 2006

Gyllekørselen er i fuld gang, faktisk næsten færdig.

På personale siden har vi fået ansat Eva og Louise i stalden.

 

1. maj 2006

Vi er begyndt at køre kunstgødningen ud. Som et forsøg har vi købt et sporfølgningsystem, så vi kan køre uden plejespor.

 

2. april 2006

På mystisk vis er der blevet en bule i den ene silo, det skete da vi var ved at tage korn ud af mande-lugen. Kornet stod 2 meter over bulen, da det skete og der er udluftning i siloen - det undre os meget!

 

 

 

14. januar 2006

Der er endelig blevet sat søer ind i den nye løbestald. Bygningen har stået klar længe, men der har været problemer med inventaret og teknikken, da det er noget helt nyt. Det fungere stadig ikke optimalt, men det skulle blive rettet i den kommende tid.

 

 

 

29. januar 2006

Vi søger pt. ny fodermester - se mere på http://www.jobstafetten.dk/annoncer/vis_annonce_2.asp?mode=ag&annonce_id=26075

 

8. november 2005

I dag har vi fået leveret 10 stk. luftfoto af gården. Billederne er taget den 20. august. Her er to af dem.

 

 

15. oktober 2005

Spærene blev rejst i går. Spærene er så lange at de er delt i to. Midt i stalden er der et stort tværgående spær som spærene støtter på. Den gamle gavl er pillet ned for at blive genbrugt, i stedet er der sat en brandvæg op.

 

 

 

28. september 2005

I dag blev elementerne til den nye løbestald rejst .

 

 

27. september 2005

I dag fik vi leveret vores nye Case MXU 135. I bytte fik de vores Valmet 8550. På billedet er sprøjten monteret.

 

 

10. september 2005

Byggeriet af den nye løbestald er begyndt. Der er plads til 96 søer i fire sektioner, hver so har mulighed for at lægge sig op i en boks for at være alene og æde. Ellers vil der være mulighed for dem at opholde sig i dybstrøelsen. Den gamle løbestald er kun fem år gammel, men desværre er det system der blev lavet dengang for bøvlet. Den vil nu blive brugt til aflastningsstier.

 

 

 

23. august 2005

I dag startede vi med at pløje og så. Vi køre med den nye 8 furet plov, en 4 furet plov og et 4 meters såsæt. Foran den store plov og såmaskinen har vi spændt hver sin Case MXM 190 (190 hk , dog er den ene blevet "optimeret"). Foran den 4 furet har vi en Valmet 8550.

 

 

Sædekornet bliver opbevaret i kornvognene, som har fået monteret hver sin aflæssersnegl.

 

 

22. august 2005

Høsten er nu færdig. Det er en af de hurtigste høste vi har oplevet her på gården, i mange år.

Kornet er først blevet lagt i "blikdåsen", vores amerikaner silo, hvor vi har mulighed for at belufte og røre i kornet. Efter kornet er luftet, bliver det lagt i de gasttæt siloer. De bliver fyldt med CO2, hvilket gør at intet kan leve der inde og kornet bevarer sin friskhed. Det korn der ikke er plads til i siloerne og blikdåsen, bliver lagt på planlager, hvor der også er beluftningsmuligheder.

 

13. august 2005

Høsten startede rigtigt hos os lørdag den 13. august. Det er udelukkende hvede der høstes. Vi høster med en Claas Lexion 450, årgang 2003, med 22 fods (6,60 meter) skærebord. Den har blandt andet påmonteret udbyttemåler med GPS, så der kan lave præcise udbyttekort for hver mark.

 

 

 

 

 

Bundgaardsminde Kontakt Nyheder

18. august 2007